bonnike
bonniset| bonnike | bonniset |
subst. _ med sideformen bons. _ (ñ/n K 4.4:) boñ¶is alm. (stedvis svækket > ´ès; i nogle kilder skrevet *bunnis); bons Vends. _ genus: fk. alm.; mask. NØVends (K 7.2) (dog neutr. $Tise). _ plur.: ´èr alm.; også bo÷ns Vends.
[af uvis opr.; jf. nedertysk böns; NVJy, Hards´NV, spor. i øvrige Vest- og Nordjy; se kort; syn.: Ìbonnik, bondrik 1]
 |  Tæt afhjemlet |
= tætbygget (og velnæret) person el. dyr. Anchersen.ca.1700. Villads var efterhaanden bleven en stor og stærk Bunnis med ualmindelig godt Haandelav, for hvad han blev sat til. Aakj.GK.118. Den pænest aa all æ Swin wa en slugøre Bonnis ¨ De ku blyw en fid Døwling te Ywl = den pæneste af alle svinene var en hængeøret bonnis; det kunne blive en fed "basse" til jul. AarbMors.1926.102.
| bonnike | bonniset |
| Sidens top | |