bo¡nit
boni¡terings·mand| bo¡nit | boni¡terings·mand |
verb. _ 1.led: bonè´/boñè´ (K 4.4, dog også med ´n´ i kortets ´(ç)j´områder) alm.; bøñè´ $Fjolde. _ 2.led: ´¡ti¶èr/´¡te·è etc. (se ´ere). _ bøjning: se ´ere.
1) = fastsætte værdien af landbrugsjord (på grundlag af jordkvaliteten) [< rigsmål]
2) (overført:) om afgrødens afsløring af (ringe) jordkvalitet. Først blev strået gult på de lettere jorder. Jorden "boniterede", som det kaldtes her på egnen. Senere gulnede det på lerjorden. *AarbRanders.1961.110. I saaen en Svalen (= lummerhede) blyvve dæ (= der) boniteret. Korn og Græs blegner paa de tørre Steder paa Markerne. *MiddelsomH (Ommers). *GramH (SønJy).
| bo¡nit | boni¡terings·mand |
| Sidens top | |