bonde·klæder |  bonde·kost | 
subst. _ i plur. også bønder·koner.
[spredt afhjemlet; syn.: bonde·kvinde]
= landmands´, gårdmandskone. do ka òlè blyw· ò·ñtj èn èn boç·jku·n, a ku nåk ha swoµèn mæ åp = du kan aldrig blive andet end bondekone; jeg kunne nok have svunget mig op (sagde bonden til sin kone). Vends (F.IV.58).
 bonde·klæder |  bonde·kost | 
| Sidens top | |