bonde·klæderbonde·kost

bonde·kone

subst. _ i plur. også bønder·koner.

[spredt afhjemlet; syn.: bonde·kvinde]

= landmands´, gårdmandskone. do ka òlè blyw· ò·ñtj èn èn boç·jku·n, a ku nåk ha swoµèn mæ åp = du kan aldrig blive andet end bondekone; jeg kunne nok have svunget mig op (sagde bonden til sin kone). Vends (F.IV.58).

bonde·klæderbonde·kost
Sidens top