bonde·høvlbonde·klæder

bonde·karl

subst. _ i plur. også bønder·karle.

[spredt afhjemlet (undt. SSlesv)]

= ung, ugift mand af bondestand el. ansat som tjenestekarl på gård. de wa knap nok te Mååd, te den kjønnest Piig i æ Familli gywt sæ mæ de hie Buundkåel = det var knap nok "til måde", at den kønneste pige i familien (dvs. en rig købmandsfamilie) giftede sig med denne bondekarl (dvs. gårdmandssøn). ABerntsen.SF.19. hañ æ Ábu·ñka·Ï; (siges) om en va dæ ten ve æ ¡byñè = han er bondekarl, dvs. han tjener hos bønderne. $Bov. E ¡Pichè fra e ¡Staj ¨ di ¡so·j: Di ¡Bynè¡ka·l, di ¡dan·sè ¡gåt, mæn di ¡lawtè så ¡mo·che = Pigerne fra Købstaden ¨ de sagde: De Bønderkarle, de danser godt, men de lugter så møgede (dvs. af møg). HostrupD.II.3.13.

bonde·høvlbonde·klæder
Sidens top