![]() | ![]() |
verb. _ bål·m _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t
[af uvis opr.; muligvis beslægtet med svensk dialekt bolma (= ryge stærkt, se vred ud)]
1) = tale højt i vrede; råbe, larme [spor. i ældre kilder fra Hards, SVJy og Sønderjy] Anchersen.ca.1700. \ hertil i flg. sms. som nedsættende personbetegnelse: bolme·hals. *Hards (PKMadsen.Opt.). _ bolme·hoved. *DSt.1905.28.
2) = drikke voldsomt, bælge i sig *Him´V. \ (hertil:) bolme·karl = person (el. kreatur), som drikker stærkt. *Him´V.
![]() | ![]() |
Sidens top |