bog·hase
boghvede·avne| bog·hase | boghvede·avne |
subst. _ med sideformen boget. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 6.1. _ genus: stof´neutr.
\ Ìspredt også bo·©è; også bo©i $Vroue; også *boger, *boged; Çdog bo·èt $Ål, sideform i Bjerre; Èogså *boghvi; ¢også bå·chèt og bo·©èt/bo·chet (K 4.2); dog Ábå·©èt $Øsby.
[1636: boghed (SkastTingb.5); 1637: bogett (SkastTingb.924); < Çbog; sideformen muligvis svækket form < middelnedertysk bokwete, jf. ODS.II.942, eller ´et < svagtryksform af sidsteled ´hvede, jf. Ord&Sag.1982.26f.; MVJy (± Sall og Fjends´N), MØJy´SV, Sydjy og SønJy´N, spredt i øvrige Midtjy´Ø (± Samsø), spor. i Nordjy (hvor planten sj. avles, men ordet kendes i rigsmålspåvirkede former); se kort; syn.: tadder x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= rigsm.; kornsort dyrket frem til ca. 1900, især på sandjorder i sædskifte med fx rug (se fx AarbKult.1893.139f.); jf. Brøndegaard.Flora.II.136ff., LandbrugsO.I.234ff., F.IV.54f. de fram¶èst bo·©èt wo gryn·bo©èt, de næst wo gu¶è nåk te o so = den frammeste boghvede (dvs. de tungeste kerner; de, der fløj længst, når man kastede boghveden efter tærskning, jf. kaste x) var gryn´boghvede, den næste (del) var god nok til at så (dvs. som sædekorn). SVJy. fedede man en hest med ¨ boghvede, holdt det ikke længe ¨ det brugtes meget, når en hest skulde til marked og sælges. SVJy. a ¡fo¿è ku ¡æ¿ ¡to·l ¡bo·©èt di gik å deµlèÛ = fårene kunne ikke tåle (at græsse i) boghvede; de gik og svajede (jf. boghvede·syge). $Give. En Kornsort, Faarene aldeles ikke maatte røre, var boghveden. Saa blev de "duese" (jf. dosig 3) og rendte rundt med sænket Hoved. RibeAmt.1931.725. bier, som sugede nektar af boghveden, blev øre. SVJy. _ (i adskillige talemåder, fx:) æn ska ri· i traw o so bo·©èt = man skal ride i trav, når man sår boghvede (dvs. den skal sås tyndt). Vestjy (F.). dæñ fø·st hal· ti¿ ka æ bo·©èt gro¿ i æ å·skmøÛèµ o dæñ sist i æ møÛèµhwòl (= den første halvdel af tiden kan boghveden gro i askemøddingen og den sidste i møddinghullet), dvs. den skal ligge 6 uger tørt, kan derefter tåle 6 ugers regn. Vestjy (F.IV.54). Ung Piger aa Boger ka fo djæ Skjæn jen Næt = unge piger og boghvede kan få deres knæk på én nat (boghveden af nattefrost). Hards. \ (overført:) have været i boghveden (el. lign.) = være beruset (jf. ovf. om boghvedens indvirkning på får og bier) [spredt i Sydjy, desuden Haderslev] Han hår wan i e booget ¨ o wåjet e støwl öw¶er (= han har været i boghveden og (har) vadet støvlerne over; dvs. han) er fuld. Sgr.II.20. (spec.:) han e vist kummen i e båget = han er vist kommet i boghveden, dvs. i uføre. Haderslev. \ faste forb. (som plantenavne): vild boghvede; jf. JLange.ODP.I.584 [spor. afhjemlet] _ russisk/sibirisk/tyrkisk boghvede; jf. JLange.ODP.II.301+303 [spor. i MØJy og SØJy]
| bog·hase | boghvede·avne |
| Sidens top | |
}){kind=link}