adj. _ med sideformen blu·færdig. _ 1.sms.led: bly´ alm.; spor. også blu´ (under påvirkning af rigsmålets blu¡færdig).
[< Çbly, færdig 2; spredt i NJy, SVJy og SønJy´Ø, spor. i øvrige Nørrejy]
= genert, undselig; let forknyt.