bly·and
blyants·pen| bly·and | blyants·pen |
subst. _ med ældre sideform bly·erts. _ bly·añt Thy´NÌ, MØJyÇ, DjursÈ, SØJy; bly·nt NJy¢, MVJy; blø·nt Mors; bli(·)añ SVJy£; også (rigsmålspåvirket?) blyant, blyañt spor. i Nørrejy; bli(·)añt/Ábli(·)añt SønJyÀ (K 1.9); (ældre former:) blias Vends´V og ´S (i betydning 1); bli·ès ØHanH (vsa. blijas), Him´N (i betydning 2). _ genus: (i betydning 1:) neutr./fk. (K 7.1), dog neutr. spredt i SønJy (jf. K 7.3); (i betydning 2:) stof´neutr. _ plur. (i betydning 1): ´er (K 6.2).
\ Ìogså blø(·)añt; Çogså bløant ´V, bløjant ´N, blyjant ´S; Èdog bli·añt $Tved, $NSamsø; ¡bløjªañ¶t $SSamsø; ¢også bliant BørglumH; også bliant, bløañt ØHanH; også bleant KærH; dog bly¿èrnt $Læsø; £også bly·èñ; Àdog ble·ñt $Vodder; Ábliviñt $Øsby.
[mht. de sammentrukne former bly·nt etc. jf. AEsp.Nordjysk.I.318]
1) = rigsm. han ku ¡ta hans ¡blø·añt å ¡ste§k ¡i¿ wo ¡pañ· = han (dvs. en streng lærer) kunne tage sin blyant og stikke os i panden (som straf). Thy. \ (også) = blyantskrift. (skriv hellere med blæk) e ¡Bli·andt blywè så ¡læt veskèt ¡úr = Blyantskriften bliver så let visket ud. *HostrupD.II.1.42.
2) = (mineralet) grafit. vi smu·è mæ tal¶è å bly·nt ¨ blæñ ¡sam¶èl å sm欧tèr = vi smurte (møllehjuls trætænder) med talg og blyant, blandet sammen og smeltet. *Hards´N. *ØHanH (AEsp.VO.I.78). _ (hertil muligvis:) èn staµ Ábliviñt = en stang blyant. *$Øsby. \ (spec.:) bli·ès = ovnsværte. *Him´N. *ØHanH.
| bly·and | blyants·pen |
| Sidens top | |