blusse·pind

blusset

blusse·rød

adj.

[< blusse 2.1; spor. i Fjends, MØJy, SVJy og VSønJy; syn.: blussende]

= blussende rød. han blöw ¡blu·s¡røj¶ = han blev blussende rød, f.Eks, af Feber eller ¡gaÏ·¡he¶j (= raseri). $Aventoft.

blusse·pind	blusset
Sidens top