blusse·lygte
blusse·pande| blusse·lygte | blusse·pande |
adj. _ med sideformen blussendes. _ blusiñ $Hundslund; *blåssen Mols; *blå·send Sundeved; *blossens Fanø; blusèñè(s) $Vroue; blosèñdès $Tvis.
[egl. præs.ptc. < blusse 2; spredt afhjemlet; syn.: blus·rød]
= skinnende rød i ansigtet (af anstrengelse, feber, vrede etc.). (træk nu lige vejret) do blywe jo hielt blåssen i ansegte ow å foteel = du bliver blusrød af at fortælle. Mols. \ (i udvidet betydning) = skarp, afstikkende. Dend jæ brandgu·l Kolø· æ oldt fo blaa·send (= den her brandgule farve er alt for blussende), dvs. grel eller afstikkende. *Sundeved.
| blusse·lygte | blusse·pande |
| Sidens top | |