blusnings·stak
blusse·aften| blusnings·stak | blusse·aften |
verb. _ med sideformen bluse. _ blu÷s/blus (K 1.8) NJyÌ, Mors; blu·s HellumH (Him); blo·s ThyÇ, MVJyÈ, SVJy¢, Bjerre; blå·s LBælt; blos Djurs, MØJy£; blo·s/Áblo·s (K 1.9) SønderjyÀ. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; blo¿sè $Skannerup; u.end. SVJy, SønJy; blo¿s Bjerre; blå¿s $Hundslund. _ præt. og ptc.: blo·st hhv. blo¿st etc. (med samme vokal som i inf.) alm.Î; Áblo·st hhv. blo·st TonalOmr (K 1.9); ´et (K 6.1) Djurs, MØJy{.
\ Ìdog bluw·s ØHanH; Çdog blow·s Thy´S (F.); Èogså bloj·s, blos, blus Fjends; ¢spor. også blå·s; også blu·s ´S; £også blås ´M; Àogså Áblås SRangstrupH; også blå·s, blus, blu÷s $Hostrup; *blaase Angel (Molb.); Îdog blusè KærH (Vends), sideform i $Vroue; også blusèt $Hostrup, Rømø; {også blå·st $Hundslund.
1) = brænde med klar, stærk flamme [< blus 1; spredt afhjemlet, undt. Fjolde] så bloost et såen op ad mæ, te dæ håd næer gawwen Ild i mi Skjøwt = så blussede ilden sådan op ad mig, at der nær var gået ild i mit skørt. ABerntsen.H.45. JKirk.NT.103. de ¡blo·sèr ¡gòt i è ¡ka·kèl = det blusser godt i kakkelovnen. $Torsted. (spec.:) (han ville stryge morilden af hesten med hånden) mæn så blåst e åp, så Gnistærn prò·st ni¿ te bu· Sijærn = men så blussede det op, så gnisterne dryssede ned til begge sider. Vends. \ (også) = ose (om lampe) [spor. i Midtjy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) i overført betydning.
2.1) = være/blive stærkt rød i ansigtet, pga. generthed, vrede, feber etc. [spredt afhjemlet] (under et skænderi:) Niels va lieg te han bloest (= lige så han blussede af vrede), aa Sören brugt osse Mund aa lignet en hiel Brueskok (= brushane). Fjends. Do ¡blus i è ¡Ho¶j, do ha ¡da ¡í ¡Fe¶bèr? = Du blusser i Ansigtet, du har da vel ikke Feber? HostrupD.II.1.42. han blos åp i æ hu¿è = han blusser op i hovedet (dvs. rødmer). $Darum. \ (hertil vel:) det bloser = det er rødt i Skyerne om Morgenen. *HCLyngbye.1830.
2.2) = gro hurtigt og kraftigt. de ¡blo·st jo så ¡wel·di© = det (dvs. kornet, der havde fået kunstgødning) groede jo gevaldigt. *HillerslevH (Thy). *MaltH (SVJy).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = brænde (bål), tænde (ild), mv. [< blus 3; spredt afhjemlet] di blo·st ¨ å è ¡gamèl ¡koµ¶s ¡fösèÏsªdaw¶ (= de brændte blus på) den gamle Konges Fødselsdag (9/4) (jf. konge·blus). $Vodder. E¡jaw·tèn ska vi ¡hæn å svi ¡Vindtèr a ¡Bë. Di ¡plæjèr ¡å, å ¡blus i ¡Æmèskè = i aften skal vi hen at "»svide vinter af by"; de plejer også at blusse i Emmerske. HostrupD.II.1.43. Aakj.P.11. å ¡guÛ ¡giw¶os èn ¡gu¶è ¡strañeµ, så di i a ¡pre§kèn _ så ¡blu·st di ¡å§p o a ¡bjärè = åh, Gud give os en god stranding, sagde de (i tidligere århundreder) i prædikenen, så tændte de blus oppe i klitterne (for at lokke de forbisejlende til at strande). $Ål. (hyrdedrengene) kogte i et rundt Hul i Heden, plukkede Lyng o blo·st, så de wa hæsle (= og brændte bål, så det var hæsligt). Hards (HPHansen.Opt.). vi bluse op får æ brå·ñ (= blussede op for branden), dvs. afsved et brandbælte foran en hedebrand for at standse denne. $Vroue. (i overtro:) naar det (dvs. brødet) var sat i Ovnen, blussede hun med en Brand foran Ovnsmunden. Frifelt&Kragelund.DV.25. _ (spec.:) ¡blo·s po èn ¡pi·ß = blusse på (dvs. ryge stærkt af) en pibe. $Torsted. \ (overført) = bande stærkt [spor. i Hards og SVJy] a ska lov de blost om ham (= jeg skal love for, det blussede omkring ham, sagde man), hvis en Mand gik helt amok i Banden. Holmsland.
Forrige betydning - Næste betydning
4) blusse (for/efter) ål el. (sj.) gedder, ørreder = bruge brændende materiale el. lygte som lyskilde og lokkemiddel under ålefangst mv. om natten; oftest fiskede et par mand sammen (fra båd, bred el. vadende i vandet); jf. DaFiskeri.27 (med ill.) [< blus 3 slutn.; spredt i Nørrejy (± Vends), spor. i SønJy´Ø] det sku væ· så tu·siñès mørk (= bælgmørkt), når man "sku blo·s"; nogle brugte et Lyngknippe og andre overhældte en løs Klyne (= tørv) med Stenolie _ det gav et godt Blus. Hards (HPHansen.Opt.). de hæñ· manè gåµ·, te di blo·st èpo Djanès sø¿ (= det skete ofte, at man blussede på Djernæs sø; når den ene af de to mænd antændte et lyngknippe), så kam¶ gjÉjèrèn å so¿ po Û¶è hæ¿r klå·r; så stow¶ di stel· å wa næm· å ta. Så¿nt ku di òsè blo·s epo i¿s = så kom gedderne og så på det klare lys; så stod de stille og var nemme at tage; sådan kunne man også blusse på is. Kvolsgaard.F.2f. En særegen Form for Fiskeri var at "bloos". ¨ Man holdt Blus ud over Vandløbet og fangede Fiskene med Algjer (= ålesaks), naar de var blændet af Lyset. RibeAmt.1933.310f. AEsp.Læsø.
5) = fyre kraftigt op i ovnen med lyng, kvas, halm el. lign. [jf. blus 4; SønJy´V samt Fanø, spor. i SVJy´V; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
¡hæ·r vår blo·sèt _ mæ løµ hæl mæ hælèm ¨ èn he·lè stu·ñ hæl to· stu·ñ æ fåvej· _ så vå æ åwn va·rm = her blev blusset med lyng el. halm en hel time el. to timer i forvejen, så var bageovnen varm. Sild. SJyMSkr.1936´37.153. vi blo·st æ aw¶n = vi ophedede ovnen. $Aventoft. _ (også:) di blå·st èt i ko¿ch = de blussede det i kog (vel om suppe el. lign.). Tønder.
| blusnings·stak | blusse·aften |
| Sidens top | |