blunde
blurke| blunde | blurke |
adv. _ bluèñ $Give; blu·nèñ LBælt; blu·ñèn $Darum.
[muligvis præs.ptc. < blunde 2; spredt i SØJy, spor. i SVJy]
= i blinde, hovedkulds; hastigt. Han løb blunden til. RMøller.1808. Næer der waar nowed, der skuld gjøres, saa støj a ett o skulket ¨ nej, a tow blunend ve gelik = når der var noget, der skulle gøres, så stod jeg ikke og skulkede; nej, jeg tog hovedkulds ved straks. JJacobsen.T.III.18.
| blunde | blurke |
| Sidens top | |