blokke·økseblok·mand

blok·kinding

subst.

[< Ìblok 3; spor. i Østjy´S og ´M (op til nord for Horsens fjord), i ØSønJy samt på Als]

= massiv planke, som forbinder forreste del af vogn med vognstangen (i stedet for at forbindelsen, som normalt i Jylland, etableres af to forbundne, mere spinkle kindinger), jf. DF.X.76 (med ill. s. 83, fig. 1).

blokke·økseblok·mand
Sidens top