blod·pose
blod·rod| blod·pose | blod·rod |
subst.
[vel < rigsmål, dog muligvis ægte dialekt i Sønderjy og NJy; syn.: sort·pølse]
= rigsm. Blodet fra slagtede grise og får, men ikke geder, blev brugt til ¡bluªpo÷ls. Det blev siet, tilsat ruggryn ¨ og salt, evt. også fedt´ og talgterninger, rosiner og revet muskatnød, rørtes sammen med dette og stod så til dagen efter, hvor massen fyldtes i tarme og pølserne kogtes i gruen (= gruekedlen). AEsp.Læsø. Ord&Sag.1996.53. EKWestergaard.DE.37. (talemåde:) ¡do er de bæ·st a wÉ, næst ætter blÒwpø·ls ¨ = du er det bedste jeg ved næst efter blodpølse, som bælsen sagde (jf. bæls 1), han bejlede til sin madmor. AEsp.VO.
| blod·pose | blod·rod |
| Sidens top | |