![]() | ![]() |
subst. _ med sideformen blod·ajlende.
[spor. i ældre kilder fra Østjy; syn.: Ìajle 2, blod·pis]
= kvægsygdom, hvorved der udskilles blod i urinen. Blodail. Him (Becher.ca.1815). Qvægets almindeligste Sygdomme ere: Blod´Ahlen (etc.). Vejle´egnen (Begtr.Jyll.I.410). Terpentin ¨ gjaldt den Gang for et aldeles udmærket Middel til ¨ at forebygge især Blodajlen. JSkytte.Hj.106.
![]() | ![]() |
Sidens top |