blis·hælet
blis·kalv| blis·hælet | blis·kalv |
subst. _ i plur. også blis·høns. _ 1.sms.led: bles´ el. blis´ alm.; *blejs´ VoerH (MØJy); ble·s´ (ældre?) sideform i ØHanH og $Torsted; blæ·s´ SSamsø, Holmsland (vsa. ble·s´).
[< Ìblis 1; mange steder (bl.a. i hele Syd- og Sønderjy) indlånt < rigsmål (og i rigsmålspåvirket form); syn.: blis·and, blis·kalv, blisse¡kvadder]
= rigsm. (om racen); jf. Brøndegaard.Fauna.II.113; også brugt om rørhøne (iflg. AEsp.VO.). dæ wè æn¶è å bleshæns dæ håÏ te imæÏ sywi·n å blåta©¶t = der var ænder og blishøns, som holdt til mellem sivene og bladtaget (dvs. tagrørene). MØJy. \ (tilsvarende:) blis·kok (om hannen, idet blis·høne da anvendes om hunnen alene).
| blis·hælet | blis·kalv |
| Sidens top | |