blire

Çblis

Se også Çblis (subst.)

Ìblis

subst. _ med sideformen blisse. _ bles alm.; blÉjs, blæjs VendsÌ; blæjs Him´Ø, Djurs´ NØ, MØJy´SV, SØJy, ØSønJyÇ; blæs Han, sideform i Hards´S og SVJy´N; (ældre) ble¿s el. blæ¿s NVJy; blæ·s Samsø; Áble·s Als. _ genus: fk. alm.; mask. NØVendsÈ og Mols¢ (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; *blæj·s $Tolstrup.

\ Ìdog blæj¶s ´N, sideform i ´M, blæj·s ´SV; Çdog bles $Bov; Èspredt også fem.; i ´MV tillige optegnet som neutr. (med bf. ´t); ¢vsa. fem.

 Næste betydning

1) = hvid stribe fra panden og ned mod mulen på hest (sj. på ko) [spredt afhjemlet] HCLyngbye.FQ.567. Miin den suort Hoss haa·r te Avtejn trie hviid Fædder aa en laa·ng Bles = min sorte hoppe har som »aftegn tre hvide fødder og en lang blis. Mors (Schade.ca.1820). (hørt ved hestehandel:) hæjstèn hå¿r èn ¡skjønhesªfej¶èÏ: blesèn æ ¡skjøw¶ = hesten har en skønhedsfejl: blissen er skæv. $Hundslund.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = hest med blis (i betydning 1); sj. om blisset ko; ofte anvendt som navn; jf. BB.IV.74 [spredt afhjemlet, dog kun spor. i Nordjy] hæjstin, de wa èn blæjs = hesten, det var en blis. $Voldby. (til hest:) "Saa, saa, bette Blis. Ja, a var kanskesi lige lovlig haard ved Dig!". Frifelt&Kragelund.AK.56. Køerne hedder ¨ Stjøwn (= Stjærne), Bles (etc.). Feilb.BL.I.310.

 Forrige betydning

3) = rus, kæfert [spor. i Midtjy, Sydjy og Sønderjy´Ø] han håe (= har) en slem Blejs po. MØJy. Havde Manden faaet sig en Blis eller Klarinæt, saa kan det nok være, at Svøben ¨ blev rørt over Studene, og saa blev Farten sat op paa Hjemvejen. HPHansen.GD.III.132. \ (hertil vel:) blis = rus, ¨ stor dram. *Han.

blire	Çblis
Sidens top