blingre
blink| blingre | blink |
subst. _ spor. med sideformerne blinge·løv, blinke·løv (Sall, Hards´NØ). _ 1.sms.led: bleµè(r)´ alm.
[Sall, Fjends´N, Him´V, spor. i Him´S og Hards´Ø; se kort; syn.: Ìblinger, skolde x]
 |  Tæt afhjemlet |
= (træet) bævreasp; jf. JLange.ODP.II.318. Der er endnu noget purl og blingeløv der, og der bliver somme tider holdt en lille jagt i den skov. SletH (Krist.DS.IV.466). Stakkelen rystede som "Blinkeløw". Blich.XXIV.138. \ også kaldt: blingel [formentlig dannet som sing. til *blingele(r) (opfattet som plur., men vist lydret udviklet < sideformen blingeløv, jf. JLange.ODP.II.319; formen *blingel kan derefter selv bruges som plur. (u.end.), jf. EJespers.O.48); spor. i Sall og Hards´NØ] Bævreasp eller "Blingler", som man kaldte dem paa Grund af Bladenes ejendommelige bævrende Bevægelse i Vinden. AarbSkive.1956.84.
| blingre | blink |
| Sidens top | |