blind·kammer

blind·patte

blind·nælde

subst. _ el. (i to ord) blind brændenælde.

[< Ìblind 5; spredt i Sønderjy´Ø, spor. i Vends, desuden SVJy (Teilman.1763)]

= døvnælde (og flere andre nældearter, der ikke brænder); jf. JLange.ODP.I.627+813ff., JLange.ODP.II.27.

blind·kammer	blind·patte
Sidens top