blinde·mand
blinde·pose| blinde·mand | blinde·pose |
subst. _ med sideformerne blinde´for¡mumme, blinde´i´¡mumme, blinde·måne, blinde·blomme (de tre sidstnævnte som forvanskede former). _ bliñè¡mom·/´Ámom(·) (K 1.3) alm. (med ´e´ el. ´i´ som i »Ìblind; spor. også optegnet med førsteledstryk); bliñtè´ $Løjt, $Hostrup; (vedr. sideformer:) *blen· fåmom, *blen´i´mom spor. i SØJy´S; bliñ·må·n $Agerskov, spor. i øvrige SønJy´M; bliñ· blom· SVJy (F.); desuden Ábleñ·mok $Rømø (ved sammenblanding med »blinde·buk).
[< nedertysk blinnemöm (möm = mutter); SønJy (± Als og Sundeved, og kun spredt i ´NØ), spredt i SØJy´S, spor. i SVJy´S; se kort; syn.: blinde·mand 2]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= (legen) »blindebuk. Feilb.FH.107. (remse, hvormed hver omgang af legen begynder; blindebukken spørger, og de øvrige deltagere svarer:) hvad skal vi have til davre? _ mælk og skidne skover (jf. skove x)! _ hvor er min ske? _ led om den, så finder du den! HvidingH. \ (hertil:) blindemumme·mand = "fanger" i ovennævnte leg. *ØSønJy.
| blinde·mand | blinde·pose |
| Sidens top | |