blinde´bertel
blinde·greb| blinde´bertel | blinde·greb |
subst. _ el. (som ordforb.) blind buk ($Storvorde, sideform i NVJy og MVJy´N), blind i buk ($Vejrum). _ 1.sms.led: i alm. samme udtale som plur. af »Ìblind; bleñ¶è´ $Tvis, sideform i Hards´V.
[Nørrejy (nogle steder dog som yngre betegnelse); syn.: blinde·mand 2, blinde·mumme, mørke´i´hætte x]
= navn på fangeleg, hvor fangeren har bind for øjnene (jf. Legeb.I.9); alm. i forb. som lege/skåte/spøge blindebuk; (også forvansket:) fjæle blindebuk (under påvirkning af fjæle kuk, jf. Çfjæle 2.3), tage blind for buk (under påvirkning af tage for pløk, se pløk x). Ved julegilder legte de at klappe »hynde og tage blindebuk. Krist.JyA.IV.11. Budst.1957.47. \ (også, og iflg. NDO. opr.) = navn på "fangeren" i ovennævnte leg. Kommer Bliñ·bokèn i Nærheden af Gjenstande, han kan støde sig paa, advares han ¨ men ellers søger man efter Evne at vildlede den søgende. *MØJy.
| blinde´bertel | blinde·greb |
| Sidens top | |