bleg·sygeblejning

blejm

adj. _ blæjm, blæjn AlsOrdsaml.30.; blæjn HavnbjergSg (Als).

[af uvis opr.; muligvis beslægtet med nedertysk blöhen (= blomstre) el. bloom (= blomst); kun anførte steder; forældet]

_ kun i flg. forb.: en blejm tid = en tid med mildt vejr.

bleg·sygeblejning
Sidens top