bleg·rug
bleg·sten| bleg·rug | bleg·sten |
subst.
[< £bleg; syn.: bleg·syge]
= (sygdommen) blodmangel. Naar Folk i gammel Tid gik og skrantede af det ene Halvaar og i det andet, havde de jo enten æ Blegsot eller æ Gulsot, æ Muesot (jf. mod·sot) eller æ »Svindsot. KAlk.FV.103. de blöw ¡knu¿st i ¡pol¶vèrè å de sku a ¡pi©è ¡ha imuÛ ¡ble©sot _ di ströj èt ¡o¶ a ¡mælmèrè = det (dvs. jernslagger fra essen i smedjen) blev knust til pulver, og det skulle pigerne have imod blegsot; de strøede det på mellemmadderne. $Give. Den i sidste Del af forrige Aarhundrede (dvs. 1800´t.) saa almindelige "Blegsot" hos unge Piger kurerede han saaledes: Der skulde købes en Flaske Malagavin, deri skulde lægges nogle rustne Søm. Heraf skulde den syge have en Snaps hver Dag. JSJacobs.Lemvig.385. \ (spec.:) måle for blegsot = måle (ud fra ændringer af kropsmålene), om en blegsot var fremadskridende. *Gejlager.NHF.154.
| bleg·rug | bleg·sten |
| Sidens top | |