blegneret
bleg·næbbet
blegning
subst.
[
jf. Ì
blege 1
]
Blegning
(er)
Kridsteen, Kalksteen.
*
Him
(
Becher.ca.1815
).
blegneret
bleg·næbbet
Sidens top
blegneret
bleg·næbbetblegneretbleg·næbbetblegneretbleg·næbbet