Ìblege
Èblege| Ìblege | Èblege |
Se også Ìblege (subst.), Èblege (verb.)
verb. _ ble·©/ble·ch (K 4.2) alm.; blÉ÷j, *blæj· spor. i ældre kilder fra BørglumH (jf. passiv blæjès Vends´N og BørglumH); bliè© Djurs (± Anholt), MØJy´N; Ábli·ch Als; blièk $Fjolde. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; blæj· hhv. blæj¶è $Tolstrup; ble©§t hhv. ble©t $Jelling; blæj§t hhhv. blæjt $Vodder;Áblecht hhv. blecht $Felsted; (ptc.:) blÉj¶è $Børglum; bliè©t MØJy´N; ble¿©t $Hundslund; blecht $Rise, $Felsted, KærH (VSønJy´S), $Bov; ble·cht Angel; bliècht $Fjolde.
[< Ìbleg 1; formen fra Fjolde muligvis dannet i tilslutning til blikke]
1) = gøre hørlærred og ´garn lysere, hvidere ved at udsætte det for sollys, væde mv. [spredt afhjemlet] i gamèl daw· hå· fålk æn ¡ble·©ªplas, å dæ· bløw æ læt lå po ble¿©. æ su¶èl ble·©è(r) jow bæjst, mæn de ble·©èst åsè, næ¿(r) dæ fal do©¶ = i gamle Dage havde Folk en Blegeplads, og der blev Lærredet lagt på »Bleg. Solen blegede jo bedst, men det blegedes også, når der faldt Dug. Skyum.Mors.II.34. (om vinteren) så ¡tow¶ di jo å lå eÛ ¡uj¶ po ¡sni¿eñ, så ble eÛ jo ¡ble·©èn a ¡de ¡sneªwåñ¶ = så tog de jo og lagde det (dvs. hørlærredet) ud på sneen, så blev det jo bleget af det snevand. $Anholt. man blegede også Tøjet i syet Stand; Bedstemor havde Stropper i sine Særke og Lagener. I dem blev der sat Pinde under Blegningen (dvs. gennem stropperne blev der stukket en pind i jorden for at holde tøjet udbredt på blegepladsen og for at forhindre det i at blæse væk). $Mandø. Naar Garnet var kogt i ¨ Askelud, blev det skyllet og hængt paa Stang for at blege. Et Par Stænger med Tveger foroven blev sat fast i Jorden, paa dem blev Garnet lagt over en Tværstang, og en anden Tværstang blev lagt forneden i Garnet for at tynge det ned. Gejlager.NHF.64. \ (overført:) lang lærred at blege = omstændelig, langsommelig sag [jf. nedertysk dat is en lang Linnen (Laken) to bleken (Mensing.Wb.I.379); spredt i Thy, spor. i Hards og MØJy] aa nej, der æ laang Lat aa blegh, (siges) naar der er lange Udsigter til et eller andet. Thy. vi sku veh i Sønnebaarre fih Daww ætte, saa die wa it long Lat aa bleegh = vi skulle være i Sønderborg fire dage efter, så der var det lang lærred at blege. Thomaskjær.TP.9. \ (hertil, ptc. anvendt som adj.:) bleget [spor. afhjemlet] æ Lat ¨ sku ¨ ble·ges, hwis de da et¶ wa law·e å ble·ge Twest, dæ wa nøj dy·rer ind uble·ge = lærredet skulle bleges, hvis det da ikke var lavet af bleget tvist, der var noget dyrere end ubleget. TKrist.BT.104.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (upersonligt) = blive lysere; om korn under modningen og om hø, når solen tørrer kraftigt på det [spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy] no ¡ble·©è èt jo ¡o¶ è ¡ku¿n, (= nu bleger det jo på kornet, siges) lige før det bliver modent. $Bjerre. \ (spec.:) a ¡suèÏ ¡blièkèr a ¡hyè = Solen branker Høet. *$Fjolde.
3) = gøre lysere, få til at falme [muligvis < rigsmål; spor. afhjemlet] Di Oer der æ gawwen hå bleget æ Skrøwt = de år, der er gået har bleget skriften. ABerntsen.I.20. de haa blegæ mi Hoer aa haa furæ mi kind = det (dvs. det hårde liv) har bleget mit hår og har furet min kind. FLindberg.MD.21.
| Ìblege | Èblege |
| Sidens top | |