bland·tøj
Çblank´| bland·tøj | Çblank´ |
Se også Çblank´ (sms.led)
adj. _ blaµk alm.; blåµk NJy, Thy´N, Him, NSamsø, spor. i MØJy og på Djurs (som ældre form?); blaµ¶k Anholt, spor. på Djurs. _ som 1.sms.led: se Çblank´. _ neutr.: ´t alm i KongruensOmr (K 7.4); u.end. Samsø, $Fjolde, sideform i NØVends (K 7.4), og på Anholt; også blaµt Sønderjy´SØ (K 7.4). _ plur.: (med samme vokal som i sing.:) blå÷µk Vends´N (K 1.5); blåµ·k, blaµ·k Nordvestjy (K 1.5), Bjerre, SønJy´SV; blaµ§k Vestjy (K 1.6); blaµk (sj. ´å´) MØJy; Fjolde; Áblaµ(·)k TonalOmr (K 1.5).
1) = med glat og skinnende, spejlende overflade.
1.1) i alm. hwes etj stryjgen gor blånk, ka dæçj etj stryjg òr¶nli = hvis muldfjælen (på ploven) ikke holder sig blank, kan den ikke vende furen ordentligt. Han (AEsp.VO.IV.92). vi ¡dø§pèt èn ¡klu¿Û i ¡wañ¶ å ¡tåw¶ a ¡su¿èÛ i a ¡skåstin, de blöw a ¡træskè ¡blaµ§k å fi·n ¡å¿ = vi dyppede en klud i vand og tog soden i Skorstenen, det blev træskoene blanke og fine af. $Give. Til at smøre Brødene med før Bagningen vilde hun gerne have »nybær Mælk, ¡de blöw di så ¡kö·n ¡blaµk aw (= det blev de så smukt blanke af). Angel. dæn æ blaµk o æ røg (= på ryggen), så er Hesten godt holdt. Fjolde. \ i navne på forskellige fisk (omskrivende). a faµè da en jæn·lè blaµk (= jeg fangede da en enkelt blank), om den skinnende blanke ørred på vej fra hav til legeplads. *$Vroue. blank E’s (jf. æs x) = Sild. *Hards (Røjkjær.Opt.). \ faste forb.: blanke Hans se ÇHans. _ blank hat se blank·hat. _ blank »kartoffel. _ blank støvle se blank·støvle.
1.2) = blankslidt; bar, udækket [spor. afhjemlet] de væ (= det bliver) ¡blaµk, siges om tøj der bliver luvslidt. $Emmerlev. _ (overført:) der er sne over det hele, dæ· ¡eñ no ¡blå÷µk ¡ste·r (= der er ikke nogen bare steder). Vends.
1.3) = rød´ el. hvidglødende (om indre af ovn) [spredt i Hards og tilgrænsende sogne af SVJy] næ¿r æn (= den, dvs. bageovnen) wa war¶m nåk så blöw æ sti¿èn (= stenene på indersiden) blaµ§k _ hæ hwi·r (= eller hvide). $Tvis. \ brænde ¡blank = fyre kraftigt op i teglovnen (som sidste fase af teglbrænding). SprKult.XIX.7. dæñ sist aw§tèn, fa·r æ ow¶n sku slo§kès, da gik æ snak im欷 fålk: "i aw§tèn briñèr di blaµk!" å så samlèst dæm oµ· ¨ imæn· æ glu·ñ i¬¶ stu¿ åp igjæmèl 嬷 æ skåstièn = den sidste aften, før (tegl)ovnen skulle slukkes, da gik snakken mellem folk: "i aften brænder de blank!" og så samledes de unge (til »teglovnssjov), medens den gloende ild stod op gennem alle skorstenene. HammerumH.
1.4) = klart, rent; ufarvet (om vand etc.). _ kun i flg. faste forb.: der står blankt (vand), noget står/går/er blankt (af vand) el. lign., som udtryk for oversvømmelse etc. [spredt afhjemlet] der stu blånk (wò¶j) (ikke blot pløre, men ligefrem vand) i bò·j å grætten = i bunden af tørvegraven. AEsp.VO. agre ¨ som paa Grund af Fugt og Surhed oftere staar under Vand, "staar blanke". Fjends (DSt.1931.177). $Darum. a ¡ga·r vå ¡riènt ¡blaµk = gaden var rent blank (dvs. ¨ stod fuldstændig blank af vand). $Fjolde. _ der går ¡blankt fra koen (el. lign.), om udflåd fra skeden (som tegn på brunst) [spor. afhjemlet] a tænker den Ku vel snår blyw åwsend (= brunstig), de gor Blank frå en. SVJy. (spøgende og med associationer til udtrykket om vand ovf.:) Petrine; da ka do trov, Tjyen haa wentje ette dæ. De stor hielt blaank aaje dæj krengelyve = Petrine, da kan du tro, køerne har længtes efter dig; det står helt blankt under den kringeløjede (ko; jf. kringel·øjet). Thise.SP.137. _ det blanke, de blanke dråber = brændevin [jf. kæltringesprog blankes (= d.s.), jf. NVDorph.Rotvelsk.4] fo få møj¶ a de blaµ§k, di blaµ§k dro·vèr = blive fuld. *Vestjy (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = lyst, klart (om vejret); skyfri (om himlen); klartskinnende (om sol, måne el. stjerner); jf. blank·vejr [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] blank Væjlov = klart Vejrlig. Mors (Schade.ca.1820). Saa wa et da en Nøjoesawten (= nytårsaften) ¨ mæ stelle Frost aa mæ blank Skøj (= klar himmel). MØJy (JyUgeblad.II.412). \ (også, i talrige vejrregler:) om dag med højt, klart vejr. Naar Mikkels´Dag (dvs. 29. september) er blank, saa skal vi have megen Frost den Vinter. Krist.JyF.VI.275.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = ren og fin (af udseende), stadselig; proper [spor. i ældre kilder] _ (især i talemåder:) Blank foruden aa kraa·nk forinnen _ heder det om et stadselig klædt Qvindfolk, som man ikke troer at eje det fornødne Underlinnet. Mors (Schade.ca.1820). Blank Møer blywer tidt skiden Søer (dvs. propre unge piger bliver tit urenlige og sjuskede som gifte koner). AarbHards.1930.117. \ (overført) = ren af hjertet, from. Haha, Per Degn! vær du ikke så blank (dvs. spil ikke for "hellig"), /du ved, at vi alle ved synden (= arvesynden) er krank. Krist.Anholt.17. \ stå ¡blank. a) = stå for alteret som brud, brudgom, brudgomsfører etc. [spredt i ældre kilder fra Sønderjy] Ribe (TerpagerÇ.ca.1700; citeret i SprKult.X.93f.). _ b) (overført) = vise sig at være uskyldig (i noget, man er blevet beskyldt for). *Fanø.
4) = ubemidlet [vel < rigsmål, spor. afhjemlet] han hå wæt ¡Éjèr a ¡møj¶, mæn ¡no æ han ¡hi¶èl ¡blåµk = (han har været ejer af meget, men nu er han) "klædt af til skjorten". $Torsted.
| bland·tøj | Çblank´ |
| Sidens top | |