blank·vejr
blarrie| blank·vejr | blarrie |
subst.
[jf. Çblank´ 2; spredt i Nørrejy (i forbindelse med fersk´ el. brakvandsområder)]
= ål på vej mod ynglestederne, hvid på bugen. Blankaal ¨ har lidet Hoved med spids Snude. Er den bedste (spiseål) og betaler højest (= indbringer den højeste pris). Nibe. naar Blankaalene om Efteraaret eller paa Eftersommeren vandrer ud fra Fjorden, fangedes de forhen blandt andet i Ruser, men nu især i Bundgarn. SprKult.XVII.105. RibeAmt.1933.304.
| blank·vejr | blarrie |
| Sidens top | |