bland·sæd
bland·tøj| bland·sæd | bland·tøj |
præp., adv. _ med sideformen i¡blandt (som adv. kun i denne form). _ (i¡)blåntj Vends; blånt Læsø; blåñt Anholt; (i¡)blañt spor. i øvrige NørrejyÌ og i Sønderjy´V; (e¡)bla·ñÇ Sundeved, VisH (ØSønJy), Angel; *blåñ(t) (som præp.), e¡blå·ñÇ (som adv.) Als; i¡bla·ñt FjoldeÈ; æ´, e´ el. è¡blañtÇ øvrige Sønderjy.
\ Ìsom adv. dog i¡blañ· $Vroue; Çjf. Èi; Èsom adv. dog i¡bla·ñ HjoldelundSg.
[muligvis < rigsmål]
1) (som præp.) = rigsm.; fortrinsvis i forb. blandt andet [spredt i Vends og Sønderjy, spor. i øvrige Jyll; syn.: i¡mellem] (talemåder:) Om nogen, der var kommen i fint Selskab, som oversaa dem, hed det: "Di gik lisom e Ogel (Uglen) blon e Krage" (= blandt kragerne). Ussing.Als.190. do kan rechtè ha dæ æ¡blañt di Ágrom· = du kan rigtig have dig (dvs. begå dig) blandt de "store". $Løjt.
2) (som adv.) = ind imellem,sommetider [med samme udbredelse som ovf.] iblañ· græ¿r hun, i¡blañ· bañ§t hun = ind imellem græd hun, (og) ind imellem bandede hun. $Vroue. dæ va jen e blåen, dæ va bathoje = der var én (person) imellem, som var skaldet. HAlsinger. (JyTid. 19/7 1953). (talemåder:) dær ær òlè så mø¿ aßi¡gåñtj, dær ær i no· alèr i¡blåñtj = der er aldrig så meget abigant, dvs. overgiven skæmt, der er jo nogen alvor iblandt. JMJens.Vend.250. MÉ ska søng mÉ di fòvl mÉ Ér iblåñt = man skal synge med (dvs. som) de fugle, man er iblandt. Grønb.Opt.247.
| bland·sæd | bland·tøj |
| Sidens top | |