subst. _ *bla¡mas
[< fransk via tysk (jf. Dialektstudier.II.23); opr. samme ord som »pla¡mage; spredt på Als og Sundeved, spor. i Vestjy]
= dumhed, "brøler"; skam.
blak·øjet
blammeblak·øjetblammeblak·øjetblamme