verb.
[< Ìbladre 3]
= blæse svagt. de blaÛèrblæj¶s (= det bladreblæser), om en mild vind, der sætter bladene i bevægelse. *SØJy (F.).
bladre·astet
bladre·fuldbladre·astetbladre·fuldbladre·astetbladre·fuld