blad·bygÇbladder´

Se også Çbladder´ (sms.led)

Ìbladder

subst. _ (Û/j/r etc. K 4.1; ´er K 6.2:) bla·r Vends (også bla¿r ´MV og ´S); bla¿dèr Læsø; blaÛ¶èr NVJy, NØJy, Djurs, Sydjy; blar¶èr MVJy (også bla¿r Hards´V)Ì; blaj¶è MØJy. _ som 1.sms.led: se Çbladder´. _ genus: fk. alm.; også neutr. Vends´MV og ´S, NØJy, MØJy´N og NDjurs. _ plur.: (i betydning 2) bla·r Vends´NÇ og ´M.

\ Ìogså blar $Vroue; Çogså *blarer.

[jf. Dialektstudier.II.12; syn.: pladder x]

 Næste betydning

1) om udflydende masse.

1.1) = dynd, søle, pløre [NJyLæsø), Thy, NØJy (dog kun spredt i Ommers´S), Hards´V, SVJy´V, spredt i øvrige MVJy´N, MØJy´N og DjursSamsø), spor. i øvrige Nørrejy og VSønJy´N; se kort; syn.: blidder 1]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

(vejen var tit) jen bojles Blaer = ét bundløst søle. Vendsysselg.1996.16. æ tyk law blader i bunjen o groben = et tykt lag mudder i bunden af grøften. ØHanH. hanj war i ¡it ¡blad¶dèr ¡øw¶wèr de ¡hi·lè = han var i ét bladder over det hele, dvs. fuldstændig snavset til (efter at være faldet i grøften). $Haverslev. \ (også) = vandpyt [spor. i Vends´S og Thy´N]

1.2) (spec.) = tørvedynd [spor. i NJy, Thy´N og Him] ¡blaÛ¶èrèt kørtes på tørvepladsen og hældtes i træforme. Him.

1.3) = flydende gødning. vi(l) do no faa Bladdere uk aa Kohust = vil du nu (se at) få møget ud af stalden. *Lars.Ordb.20.

1.4) = anden udflydende masse [spor. i Nordjy og SVJy] kaski hiele Døngen ¨ blywer te no uksel sølle Blar = måske hele (kartoffel)dyngen bliver til noget usselt sølle smadder (hvis der kommer frost). Vends. de gor i ¡jÉn ¡blaÛ¶èr (= det går i ét bladder), det går i grød, vælling (fx om syltetøj). $Torsted.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = klat, plamage, fx af spildt væske [spredt i Vends, spor. i Fjends og Bjerre] (hun fik) Skraatobak, »Udrydning, og spyttede "hvert Øjeblik en voldsom stor Blahr paa Gulvet". AGaardboe.HR.I.65.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) om vejr mv.

3.1) = ustadigt vejr; ruskvejr [spredt i MVJy, spor. i Him og MØJy] (vejrregel:) Løverdags gladder gi’r søndags bladder = klart vejr om lørdagen giver ruskvejr om søndagen. Hards (Krist.JyA.T.I.63).

3.2) = skær af fjerne lyn [jf. Ìbladre 3; spor. i SVJy´N] dæ vaa saa¶en en bladder o æ himmel, de vaa nok kvanmo¶e, et rett torden o lyssen = der var sådan et skær af lyn på himlen; det var nok kornmod, ikke rigtig torden og lyn. ØHorneH.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) om snakkeri.

4.1) = snak, vrøvl [spredt i Vends´S og Him, spor. i øvrige NJy, i Fjends, MØJy og Djurs] der er injn Enj aapaa dit Bladder = der er ingen ende på dit sludder. Lars.Ordb.21. de æ hwær¶ken Löw¶n hæje Blad¶der = det er hverken løgn eller snak. HJens.HDF.16. \ (spec.) = person, der snakker meget el. vrøvler. *MiddelsomH (Ommers). *KærH (Vends).

4.2) = person, der snakker meget el. vrøvler [spor. i Vends´S, Han, NØJy, Hards´S, på Fur og i MØJy´S]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

5) = fortrædelighed. de ær æn næt blaÛ¶èr do æ kom¶èn i¶ = det er køn situation, du er kommet i. *$Darum.

 Forrige betydning

6) det var (da) også en bladder (el. lign.) = det er småtteri, ikke noget at tale om [spredt i Hards, spor. i SVJy´N] De wa åsså èn blar¶è, om æ bå¶r fæk èn kreµ·l mæ smör o¶! = Det var også noget at gøre Væsen af (om barnet fik en kringle med smør på). HPHansen.Opt.

blad·bygÇbladder´
Sidens top