blød·hjertet
blød·mundet| blød·hjertet | blød·mundet |
subst. _ med sideformen blødning. _ blÒ·eµ Vends; bløÛeµ Han, Mors, SVJy´N; blöÛeµ $Agger, $Vorning; blø·reµ $Vroue; blöreµ $Tvis; blø·rin $Voldby; ble·Ûeñ $Tved; blø·ri $SSamsø; blø·Ûneµ $Darum; bløj·neµ $Aventoft; Áblø·neµ $Felsted. _ genus: fk. alm.; mask. NØVends (K 7.2), $SSamsø, $Voldby. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< ¢bløde 2; spredt afhjemlet]
= kraftig regnbyge. æ jow¶r æ så bor§kèn, æn ku træµ te¶ æn gu¿ bløÛèµ = jorden er så tør, den kunne trænge til en god bløding. $Erslev.
| blød·hjertet | blød·mundet |
| Sidens top | |