blævre·værk
blævver| blævre·værk | blævver |
subst. _ med sideformen blavring (i betydning 2). _ (ß/v K 4.3:) blæß·rèµ $Lødderup; blav·rèµ Vestjy (F.); *blæbing Vends. _ genus: (betydning 1) stof´neutr.; (betydning 2) fk.
1) = dynd, mudder, pløre [< Ìblævre 1´2; spor. på Mors, i Sall og Vends; syn.: blævver 1] E Væj staa·r i jen Blæbring = Vejen staaer i een Blæbring el. Velling. Schade.34.
2) = (stor) spytklat, blød kokasse (el. lign.) [< Ìblævre 3; spor. i Vestjy og Østjy´N; syn.: blævver 2] de waa da en grem stuer blawring te spøtklat = det var da en slemt stor blævring af en spytklat at være. SVJy.
| blævre·værk | blævver |
| Sidens top | |