blæst·stribeÇblævre´

Se også Çblævre´ (sms.led)

Ìblævre

verb. _ med sideformen blavre. _ (v/ß/w/b/f K 4.3:) blævèr alm. (i betydning 4 også *blaver, *blavver); bleßèr Vends. _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).

 Næste betydning

1) = arbejde med (tørve)dynd [jf. blævver 1] alt det Dynd, de staar og blevrer med Sommeren igjennem (når de graver »skudtørv). *Fjends (Aakj.B.168).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = flyde ud; give en "slubrende" lyd; bævre, ryste (om fedt flæsk mv.) [jf. blævver 2; spor. i Østjy´M] dæñ ær så fi¿èÛ te dæñ blæv·rèr = den (dvs. en gris) er så fed, at flæsket bævrer på den. $Tved. (om dyndet substans:) ¡hwa¿ æ ¡de, ¡diè stèr å ¡blæbèrè? = hvad er det, der står og blævrer dér. $Gosmer. \ blævre ¡over = løbe over (om kar mv.). *$Vejrum. *$Vroue.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = spilde flydende substans; klatte, grise [jf. blævver 2; spredt i MVJy; spor. på Mors, i Han, Him´V, MØJy, SVJy og SønJy´N] Han er en Høwwed te aa go aa blæbber = han er en gris til at gå og spilde og klatte. Skyum.M.44. æ ky¶èr hår blævèr sö¿èn o æ ¡stjæn·ªbrow¶ = køerne har klattet meget på stenbroen (jf. sten·bro x). $Vroue.

 Forrige betydning

4) = tale meget, lade munden løbe; sludre, vrøvle [jf. blævver 3; spredt i Midtjy´Ø; spor. i øvrige Nørrejy og Sønderjy´N; syn.: plævre x] tøøseren stu å bleber = tøserne stod og sludrede. AEsp.VO.I.79. hwa ær¶ è han stor å blævèr a sæ = hvad er det, han står og blæbrer af sig; om løs, umådeholden snakken. $Vroue. \ blævre ¡op = snakke løs, remse op; sladre, løbe med sladder [spor. i Han, Him og SVJy] di skul no olti blævær op om nøj dæ et kam dæm we = de skulle nu altid snakke løs om noget, der ikke vedkom dem. Him.

blæst·stribeÇblævre´
Sidens top