blæse·bjerg
blæse·dram| blæse·bjerg | blæse·dram |
subst.
[< blæse 7, Çbælg; spredt afhjemlet; syn.: puster]
= rigsm.; smedens blæsebælg var af tilspidset form (ældre) el. kasseformet (yngre). vi ka et fo nowed smejet (= smedet) i daw, faa der æ gawen hwol o (= gået hul på) æ smejs blesbæle. SVJy. di pust å stönne (= pustede og stønnede) som Blæ·sbel¶ler. HimmerlKjær.1942.233.
| blæse·bjerg | blæse·dram |
| Sidens top | |