verb.
[< Çblærpe 3; spor. i SVJy]
= have tynd afføring. i besvejr (= »bissevejr) rænder æ høwder o blærpskider. *GørdingH.
blærpe·røv
blærpe·spytteblærpe·røvblærpe·spytteblærpe·røvblærpe·spytte