![]() | ![]() |
Se også Ìblærpe (subst.), Èblærpe´ (sms.led)
verb. _ med sideformen blarpe. _ blær§p/blær·p/blærp (K 1.5, K 1.6) alm. (spor. vsa. *blerp, *blerpe); også blar§p Fjends´N, spor. i Hards´N; også *blør·p HammerumH (F.); *blærfe Mandø. _ som 1.sms.led: se Èblærpe´. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[vel lydefterlignende; jf. ODS. blarpe]
1) = skvulpe (over), løbe (oven) ud af, spildes [spredt i MVJy, spor. i SVJy] æ Drikkels det blarped af Kopp og af Krus = drikkelsen skvulpede fra kopper og krus. Aakj.SE.75. Mælken blarpede ovenaf (dvs. ud af kattens madskål). Aakj.B.176. (spec.:) Solgløden fik Beget til at blarpe op i Naadderne (= sammenføjningerne) mellem Dækplankerne. EBertels.H.312.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = spilde, klatte (med blæk, spyt etc.); grise til [spredt i Vestjy, spor. i tilgrænsende områder] Hudan æ ær, do sier aa blærper = hvordan er det, du sidder og spilder (under spisning). AarbMors.1926.93. Per blarper omkring og sætter de fulde Fade (med vand til karlenes barbering). Aakj.US.74. (om skoledreng:) han blær¶pèr i hans skryw·bo¿© (= skrivebog). Vestjy (F.). de gamle Søfolk ¨ skaanede (ikke) Gulvene en saadan Gildesaften, men sad og "blærfede" dem til med Skraatobak og Spyt. MandøPost.I.337.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = have tynd afføring, diarré [spredt i SØJy og SVJy´S, spor. i øvrige Vestjy] Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). (gåsen) gor aa blærper po den Strebbel Grønn, dæ ær uden fur æ Hus = går og klatter på græsstykket foran huset. AarbMors.1924.15.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = drikke i store slurke; slubre (mad) i sig [spor. i MVJy og SVJy]
Forrige betydning - Næste betydning
5) = græde (om børn). så snå¿r æn rø¿r hiñ, så blær§pèr hun = så snart man rører hende, græder hun. *Vestjy (F.).
6) (overført) = røbe hemmeligheder mv.; løbe med sladder [spredt i Vestjy, spor. i Him´V, Ommers, SØJy og SønJy´N]
![]() | ![]() |
Sidens top |