Jysk Ordbog - blækket (2)

Se også Ìblækket (adj.)

Çblækket

adj. _ blækè Vends; blækèÛ Him.

[1655: (plur.) blækkede (HimmerlKjær.1967.52); spredt i Vends, spor. i Him; syn.: blakket 4]

= (lettere) beruset, fuld.

Ìblækket	blæk·klaks
Sidens top