blæk·hus

Ìblækket

blække

verb. _ med sideformen blakke. _ blæk Vends (F.), GjernH (MØJy); blæ§k $Vroue; bla§k SVJy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = slå blækklatter, tvære med blæk [spor. i Midtjy og SVJy] Æ Dræng haa bla’ket (= har klattet) i æ Bog. SVJy. æ pæn¶ blæ§kèr = pennen klatter. $Vroue. \ blække (noget) ¡til = overtvære med blæk. *GjernH (MØJy).

 Forrige betydning

2) = narre, snyde; forføre (en pige) [vel overført < betydning 1; spor. i Vends og MVJy]

blæk·hus	Ìblækket
Sidens top