subst.
[< Ìblår 3; spor. i Vends´S; syn.: hunde·kød]
= det øverste lag tørvemasse i en mose; af løs konsistens (og derfor ringe brændværdi), men sejt at skære i pga. planterester.
blår·tyv
blå·rygblår·tyvblå·rygblår·tyvblå·ryg