blår·pig

blår·pirre

blår·pind

subst.

[spredt i Midt- og Sydjy, spor. i Nordjy; syn.: blår·spjarre]

= trekløftet gren til fæste for »blår der skal spindes; primitiv udgave af »blårhoved. Min Oldemor brugte en selvgroet Pind, der var tredelt, til Blaarpind. SØJy. Kvolsgaard.L.90.

blår·pig	blår·pirre
Sidens top