bjart
Çbjerg´| bjart | Çbjerg´ |
Se også Çbjerg´ (sms.led)
subst. _ bjær¶è/bjærè (K 1.1) alm.Ì; bjÉr¶è Vends, NVJy; bjær¶o, bjør¶o NDjurs; bjør¶è $SSamsø, $Todbjerg, spor. i Djurs; bjær¶ spor. i Sønderjy´VÇ. _ som 1.sms.led: se Çbjerg´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end. (men med bortfald af evt. stødÈ og i TonalOmr (K 1.3) med tilkomst af acc.2). _ afvigende plur. bf.: bjæn·, bjænèn Han.
\ Ìogså bjer¶è/bjerè (K 1.1) spredt i MØJy, Bjerre, alm. i Sønderjy´Ø og spor. i øvrige Jyll; Çdog bjær Rømø; Èi Sønderjy´V erstattet af længde: bjær· (og på Rømø Ábjær·).
1) = større forhøjning i terrænet [jf. stednavne på ´bjerg]
1.1) = jævnt stigende forhøjning, bakke [ØSønJy (nord for rigsgrænsen), Als, spor. i LBælt, VSønJy´N og Angel; se kort; syn.: Ìbakke 1, Ìbanke 1]
 |  Tæt afhjemlet |
æ boer næend æ bjerre = jeg bor neden for bakken. RiseH. dæñ æ ¡bjerè ¡op ¡ne·è = den (dvs. vejen) er bakke op og bakke ned. $Øsby. e¡moè e bjerè, mæ e bjerè = op ad bakke, ned ad bakke. $Rise. _ (talemåde:) det er ingen Under, siger hendes Mand, at hun er saa tyk, "stort Bjerre blæs int sammel a int!". Feilb.FH.81. Bjærre aa Banker di ka blæjjs sammel; men de gjør stuer Kjaaver aa stuer Ræwbaldere idt (= men det gør store kæber og store røvbalder ikke). Ussing.Erritsø.182. _ (overført:) hand æ öwe e ¡bjerre = han er over bjerget, er kommet over vanskelighederne. AlsOrdsaml. \ lægge på bjerg = brede den rødede hør (jf. røde x) ud i tynde lag på en bakketop med henblik på tørring (jf. bjerge, bjerg·lægge). *Him´SV.
1.2) = klit [afkortet < hav·bjerg; alm. langs Vestkysten fra Thyborøn til Blåvand, samt Fanø, Mandø og Rømø; se kort; syn.: Ìbakke 3, hav·bakke 1, klit·bakke]
 | Tæt afhjemlet |
vi ¨ saa de høje Bølger kamme sig op i Taarne og rase ind over de yderste Bjærge. KThuborg.Harboøre.17. vi ska ¡u¿Û i a bjærè å ¡si¶è te a få¿r = vi skal ud i klitterne og se til fårene. $Ål. è ¡ha·sè ¡bjerè = havside bjergene, dvs. klitterne langs vestkysten. $Fanø.
1.3) = fritstående bakke, som rager op i landskabet; nu vist oftest anvendt som stedn. [spredt i Vends, MVJy og SVJy, spor. i øvrige Jyll] I Harring Sogn er der en temmelig høj Bakke, som dog er med i almindelig Markdrift; den kaldes for Øland Bjerg. Ejendommene paa Gl. Øland Mark ligger "baag æ Bjerre" (= bag Bjerget). Thy. (landsbyen) Ildbjerge sydøst for Hjørring hedder i nærmeste omegn Bjerren (= bjergene). Man siger blot: "Op i Bjerren" (= oppe i Ildbjerge). Vends. \ (også:) som navn på højtliggende gård. her og i mange Sogne heromkring, er der en Gaard, der kaldes æ Bjerre. Disse Gaarde ligger som Regel paa en Hævelse i Jordoverfladen. HindH (Hards).
1.4) = høj bakke, højdedrag med stejl side el. skrænt; oftest i plur. og opfattet som stedn., fx i navne på kystskrænter ned mod Limfjorden: Skyum Bjerge, Toftum Bjerge, Legind Bjerge [spor. afhjemlet (hyppigst i Nordjy)] Ca. 1 kilometer fra Havet er der en stejl Lerskrænt, der kaldes Bjergene; den er en gammel Kyst. VennebjergH (Vends).
1.5) (i plur.) = række el. samling af små kuplede bakker [spor. i Hards, SVJy og Sønderjy´V] æ bjærè (betegner) Areal med Sandflugtsbakker. $Vodder. _ jf. Marknavn.1964.55.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = rigsm. (om udenlandske bjergformationer).
3) (overført:) et bjerg af, bjerge af = stor mængde [spor. afhjemlet]
| bjart | Çbjerg´ |
| Sidens top | |