bjaldre·røv

bjaldre·vorn

bjaldret

adj.

[< Ìbjaldre 1]

 Næste betydning

1) = sludrevorn. han hae drogge så møj brænvin å wa nue bjalre (= han havde drukket så meget brændevin og var noget "bjaldret"), godmodig vrøvlet. *NØDjurs.

 Forrige betydning

2) (overført) = spraglet [spor. i Midtjy] Naar mine Søstre fik Sommerkjoler med store spraglede Mønstre, sagde Mutter, at de saa "bjallered u" (= så bjaldrede ud), og Kjolen kaldte hun "den bjallered" (= den bjaldrede). Djurs.

bjaldre·røv	bjaldre·vorn
Sidens top