bjærge·fartøjbjærgelig

bjærge·lav

subst.

[< bjærge 1; spredt ved Vesterhavs´ og Kattegatkysten]

= sammenslutning af mænd, som deltager i bjærgning på en given kyststrækning. ¡de, dær war åwèr ¡ti¿ ¡kro·nèr, ¡de sku ¨ ¡åwèrªgo te ¡bjærèªlawèÛ = det (dvs. de ilanddrevne ting), der blev vurderet til mere end 10 kr., skulle overgå til bjærgelavet. $Anholt. AEsp.Læsø.46.

bjærge·fartøjbjærgelig
Sidens top