bitte·hus
bitte·klasse| bitte·hus | bitte·klasse |
subst. _ el. (i to ord) bitte karl.
1) = halvvoksen tjenestedreng på gård, alm. 13´17 år gammel [spor. i Vends og Him; syn.: bæls 1] A wa stæj te Soren Smæj (= jeg var fæstet til Søren Smed) som bette Kål. HimmerlKjær.1952.272.
2) = person, der føler sig flov, ydmyg, "lille", etc. [< Çbitte 5; spor. i MØJy] di wa hiel swot å blo i hojern, da hun kam hjem, da wa hun bette kål, å det glemt hun vest ålle = de (dvs. sønnerne, der var blevet låst nede i en standkiste) var helt sorte og blå i hovederne, da hun (dvs. moderen) kom hjem igen; da var hun "meget lille", og det glemte hun vist aldrig. SabroH.
| bitte·hus | bitte·klasse |
| Sidens top | |