bitte·bajbitte·bog

bitte·barn

subst.

[kun anførte steder i NVJy]

= spædbarn; yngste barn af en søskendeflok. æ Bettebaaer i æ Ugg (Barnet i Vuggen). Mors. hon æ jo ¡be§tèªbå¿r = hun er jo yngste barn. $Torsted. \ hertil: bittebarns(·)tid = barndom. Nijls so no skòlms te ham frå betebåns tij å = Niels så noget skævt til ham, fra de var børn. *Grønb.Opt.68 (jf. s. 109).

bitte·bajbitte·bog
Sidens top