bisse·kors
bisse·læder| bisse·kors | bisse·læder |
subst.
1) = omvandrende handelsmand, der solgte pyntegenstande, småting etc., sj. også uldtøj [ca. 1600: Beszekremere (SprKult.IV.30); < ¢bisse 2; spredt afhjemlet] UkSjy.ca.1700. En omvandrende Kræmmer kaldes en ¨ bisèkræ·mè, han har ofte en kramkiste paa Nakken. Als. Bissekræmmere ¨ var i reglen Holstenere og gik fra By til By med en stor Tværsæk over Nakken ¨ Handelen var (i starten af 1880´t.) ulovlig, og naar Øvrigheden var paa Jagt efter Kræmmerne, lod de tit Kræmmerposen i stikken ¨ De havde Tilhold paa bestemte Steder, helst Udflyttergaarde, og havde der deres Oplag af Varer. MØJy (AarbKult.1898.107). bissekræmmere udgjorde et festligt islæt i hverdagen ¨ de kørte rundt med trillebør eller vogn og samlede hjemmenes affaldsprodukter, især klude, ben og metaller ¨ nogle af dem falbød til gengæld småting som hægter, nåle, galanterivarer og legetøj. $Vroue. Mu·r, mu·r (= mor, mor!) der ær i (= en) bissekræmmer hér mæ fransk sja¶ler å sesses hu·klæjjer (= sirtses hovedklæder). AEsp.VO. (spøgende:) naar en (= man) bedes om en skilling, kan man svare: do ska ¡fo dèn ¡fø·st a ¡hetè ¡ætèr èn ¡be·sªkræ·mè (= du skal få den første, jeg finder efter en bissekræmmer). $Todbjerg.
2) (spøgende:) som navn på ko, der er slem til at bisse [< ¢bisse 1; spor. i Sønderjy]
| bisse·kors | bisse·læder |
| Sidens top | |