bi·solbispe·rede

bisp

subst. _ besp alm.; be·sp Thy´S (vsa. *bej·sp Agger), Hards´NV; *be¿sp Fanø. _ genus: fk. alm.; mask. NØVends (K 7.2, spor. også fk. el. fem.), NØDjurs, Mols. _ plur.: ´er (K 6.2).

= biskop. _ (talemåder, med varianter:) han sej¶èr som èn ¡besp í èn ¡go·sªre· (= han sidder som en bisp i en gåserede), dvs. han sidder godt i det; han sidder og har det godt, er veltilpas. $Torsted (el., andetsteds, fx: i en skaderede, på en hønserane, i et skidehus, i en svanerede, i en potte). MÉ ka lÉt ta fæjl, sò bespÉn, haj tjøst pigÉn få frovÉn = man kan let tage fejl, sagde bispen, han kyssede pigen i stedet for fruen. Grønb.Opt.246. ja bi ¨ te do kommer ud i Varen, de ska nok ler Bispens Hund o ed Bønner = ja vent, til du kommer ud i verden, det skal nok lære bispens hund at æde bønner (dvs. opgive sin kræsenhed). Fanø. \ (navn på leg:) have bispen ¡inde. *Fjends (Efterslæt.235).

bi·solbispe·rede
Sidens top