bi·redebirk

Bir¡gitte

kn. _ be¡gitè alm.; be¡gjitè ØHanH; bÉr¡gji§tè $Lild.

[< svensk Birgitta; jf. kortformerne Gitte, Birte; spredt i Nordjy og MØJy]

bi·redebirk
Sidens top