bind·sål

bindte

bindt

subst. _ genus: fk.

[af uvis opr.; fagsprog (jf. Nellemann&Danielsen.GDH.91)]

(bødkeren høvlede staverne i et kar) saaledes at disse lavede den fornødne "Bint", (dvs. var) bredere i den ene Ende end den anden. *Brønderslev (Vends).

bind·sål	bindte
Sidens top